Tirsdag den 13. April kl.19.00 er der foredrag om vandkemi

Tirsdag den 13. April kl.19.00 er der foredrag om vandkemi, ved Ole Pedersen. Inden vi starter på foredraget, skal vi lige holde ekstraordinær generalforsamling.
 Det skyldes at Poul Johansen var syg ved generalforsamlingen, så vi ikke fik godkendt regnskabet.

Foredrag og ekstraordinær generalforsamling finder sted hos Ole Pedersen på adressen ørslevgade 76E, 4100 Ringsted.

Tilmelding skal ske til Ole Pedersen på Mail eller tlf. 56 38 19 41.

Mød op og få noget inspiration fra Oles fantastisk flotte akvarier.


Helene fra Pixie Plants har lovet at vi modtager planter på onsdag, hun sender et link på jeres mail adr. vedrørende betaling.

 

 

 

Vores tur til Credo i maj bliver ikke til noget, men vi laver en workshop hos MP Tropefisk tirsdag den 25. Maj. Temaet vil være planter og moss på rødder og sten, her vil Ole vise nogle af hans tricks. Mere info kommer når vi nærmer os.

 

Øresundsakvariet
Lørdag den 13. februar gik turen til øresundsakvariet, her fik vi en guidet rundtur på 3½ time. Akvarierne var af utroligt flotte, fiskene var sunde og gik godt i de omgivelser de nu var i. Der hvor vi fik brugt meget tid var i ”børneakvarie” hvor man kunne røre på fisk, krabber, søstjerner og meget mere.

Turen gik også bag om akvarierne, hvor vi fik set teknikken bag samt de forsøg der var i gang. Andreas som var vores guide havde som den første i Danmark fået unger af brandmænd.

 Til sidst gik turen under jorden for at se deres filtersystem, ja det er utroligt hvor meget der skal til for at få det hele til at køre optimalt.

 


En stor tak til Jens og Andreas fra øresundsakvariet.


Pixie Plants

Så er vi blevet spurgt om vi vil være testpersoner for Pixie Plant, de vil gerne have at vi tester deres planter.

Pixie Plant er planter der er sterile vandplanter baseret på ide af Helene Eriksen, tidligere laboratoriechef hos Tropica.

Planterne er sterile det vil sige helt fri for problemer med uønskede snegle og fiske/plantesygdomme.

Pixie planterne leveres i specialpose med luftkanaler og fragtes med post eller fragtmand. Planterne vokser hurtigere end de alm. planter til fuldstørrelse.

 Pixie Plant har i dag 32 testbutikker i Tyskland og 8 testbutikker i Danmark, men vil gerne have dygtige fagfolk med på en test, derfor henvender de sig til akvarieforeningerne.

Vi har fået lov til at have 10 testpersoner i foreningen, som testperson modtager man en pakke med 6-8 planter. Det kommer kun til at koste fragten, altså 59,00 kroner.

Tilbuddet gælder kun for medlemmer af Haslev Akvarieforening.

Læs mere om Pixie Plant på deres Hjemmeside

 

Vi var 6 stykker der tog til tyskland, og det blev en rigtig god tur. Vi kørte fra Haslev lidt over 7, og landede i Das Futterhaus lidt over 10. Vi besøgte 2 forretninger i Flensborg, det var 2 meget forskellige butikker. Das Futterhaus som ligger på batteriestrase 8, var en ren fornøjelse. Her var der et stort udvalg af flotte fisk, planter og mange forskellige rejer/krebs. Foder og tilbehør var der også alt hvad man kunne tænke sig. Deres saltvandsafdeling var super flot, sjældent man ser så stort et udvalg af forskellige fisk. Så skal i en dag til Flensborg, er det helt sikker et besøg værd. Prismæssigt var der ikke det helt store at spare.




Lidt billeder fra Das Futterhaus.

 

På vejen hjem kørte vi forbi Avifauna, det var godt nok en stor forretning. Aldrig før har jeg set så lange akvariereoler før, udvalget af fisk var selvfølgeligt også stort. Desværre var deres planter ikke noget at råbe hurra for, udvalget her var ikke stort. Priserne for deres fisk var rimelige. Så havde de deres egen import af akvarier, de var rigtige billige. Desværre var finishen ikke så god på dem, men man får jo også hvad man betaler for.
 




Kurt overvejer om han har plads til dette 3 meters akvarie derhjemme.

 

 


 

Først og fremmest, 1000 tak for alle der hjalp til med udstillingen, og alle jer der kiggede forbi i løbet af weekenden.

Vi fik igen sat et rigtigt flot akvarie op, som vi selv syntes lignede en million. Men hvad ville dommeren sige, når de skulle bedømme det torsdag aften. Jo det gik skide godt, vi blev danmarksmestre i klasse 3.

Men ikke alt var fryd og gammen, da dommerne om lørdagen gik alle akvarierne igennem. Vi fik høvl i nogle af punkterne, men når vi tænker på at det er første gang vi deltager så kan vi godt være pave stolte.

Vi deltog også i Fotokonkurrencen hvor det gik ud på at få det bedste "snapshot, her var der Præmier til nr. 1 og 2. Her snuppede Rene 2 pladsen, så det blev en god weekend hvor vi fik vist klubben frem.

Hvis vi bliver inviteret igen til næste, så tager vi da udfordringen op igen.
 


Billedet af
Colombian Red Fin som vi fik 2 pladsen for.
Venlig hilsen
Rene Hansen